Kategorier
Uncategorized

WSPA

WSPA, sammenslutningen af World Federation for the Protection of Animals og International Society for the Protection of Animals, har i mere end 30 år kæmpet for dyrevelfærd og dyrs rettigheder til et liv uden pinsler og mishandling. Organisationen er repræsenteret i mere end 150 lande, hvor de blandt andet har været bag oprettelsen af bjørnereservater, love mod mishandling af dyr og mobile dyreklinikker i størstedelen af verdenen.

Kampen mod dyremishandling sker for WSPA både lokalt og globalt, hvor de samarbejder med lokale samfund, imens de får støtte og opbakning fra internationale organer som FN og Verdensorganisationen for Dyresundhed. Selvom WSPA arbejder langsigtet ved at forbedre forhold for dyr, rykker de også ud ved katastrofer, hvor de er den største organisation, der tager sig af dyr i katastrofeområder.

Man kan støtte op om WSPA på flere forskellige måder, enten ved at bidrage til deres jævnlige kampagner eller ved at støtte med et månedligt bidrag. Et enkelt bidrag kan ske enten via betaling med kreditkort eller med et bidrag via SMS. Derudover kan man skrive sig op med netbank eller girokort, hvis man på månedligt basis ønsker at give bidrag.

WSPA søger dog også hjælp via andre kanaler, hvor man ikke nødvendigvis behøver at donere penge, men derimod kan gøre opmærksom på deres sager og kampagner på andre måder. Det sker blandt andet med underskriftindsamlinger, ligesom de også opfordrer folk til at være aktive på sociale medier som Facebook, Twitter og YouTube. De har også bannere til hjemmesider, hvis man ønsker at lægge et online.

Derudover lægger WSPA også op til, at man tænker sig om, når man rejser til udlandet, hvor dyremishandling forekommer, blandt andet hvor dyr udnyttes til underholdning. Samtidig opfordrer de til, at man spiser bevidst, så der tages hensyn til dyrenes velfærd. Dette betyder ikke nødvendigvis, at man skal bliver vegetar eller veganer, men derimod at man køber mad fra dyr, der har haft et sundt liv, for eksempel som fritgående og økologiske dyr.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *